Den svært syge hjertepatient

Formål

  • At fremme en tidlig, hurtig og effektiv rehabilitering af hjertepatienter til hverdags- og arbejdslivet.
  • At udforske hjertepatienter og pårørende som aktører i eget rehabiliteringsforløb med brug af ny teknologi.
  • At udforske gennemførelse af et telerehabiliteringsprogram i større skala set i et inter-organisatorisk perspektiv.
  • At vurdere de sundhedsøkonomiske perspektiver ved at gennemføre et telerehabiliteringsprogram for hjertepatienter på tværs af hjertemedicinske og - kirurgiske specialer, sektorer og kommunale grænser.

Målgruppe

Patienter med en kronisk hjertelidelse inddeles i 4 grupper, hvor den 4. gruppe er de patienter, der er sværest ramt symptommæssigt. Patienter i gruppe 4 har ofte en eller flere følge¬sygdomme, og kan have svære symptomer (vand i kroppen, træthed, uregelmæssig hjerterytme, m.v.), som gør patienterne delvist sengeliggende i perioder. Det er målet at 6-8 patienter vil afprøve den intelligente seng i 2 måneder af gangen.

Scenarium

Marie Nielsen er 72 år gammel og har haft hjertesvigt i mange år. Marie har nu så svær en grad af sin hjertesygdom. Hun har været indlagt mange gange på grund af vand i lungerne og rytmeforstyrrelse. Marie har haft en hospitalsseng i hjemmet, fordi hendes egen seng ikke kan eleveres tilstrækkeligt ved hoved- og bengærdet. Marie får nemlig hurtigt hævede ben, sveder meget og har tendens til åndenød pga. af det dårlige hjerte. Hun kan ikke gå ret langt og må hvile sig det meste af dagen i sengen. Dagligt kommer der en hjemmehjælper 3- 4 gange om dagen for at hjælpe med personlig hjælp, og en hjemmesygeplejerske to gange om dagen for at give Marie medicin og for at observere hende, da hun hurtigt kan udvikle symptomer på lungeødem. Marie har en datter som arbejder meget, og hun bor 40 km væk, så hun kan ikke altid komme, når Marie ringer. Det medvirker til, at Marie nogle gange føler sig utryg i hjemmet. Marie får tilbudt at prøve den intelligente seng med funktionerne: Sikkerhed, vægt, ilt-, vejrtrækning-, våd- og bevægelsessensorer og talefunktion. Data fra funktionerne bliver sendt til en e-rehabilitering og kan følges af hjemmeplejen, hjemmesygeplejersken, Marie og hendes datter. Alt afhængig af Maries tilstand kan funktionerne indstilles til at måle og sende data, hvornår Maries egen læge finder det relevant. Marie er glad for talefunktionen for nu kan hun komme i kontakt med hjemmesygeplejersken uden at ringe efter ”nød hjælp” og med sin datter, hvis hun har brug for dette. Både Marie og hendes datter føler sig trygge ved denne nye teknologi. Hvis Marie er ved at udvikle symptomer på lungeødem bliver dette taget i opløbet, da hjemmesygeplejersken kan nå at komme og tilse Marie og evt få tilkaldt en vagtlæge, så Marie kan få mere vandrivende medicin, og slippe for at blive indlagt på sygehuset fordi udviklingen af symptomerne stoppes i tide og ikke udvikles en forværring, der kræver indlæggelse på sygehuset.